Breadcrumbs

IMG 7612

Jesper Øbo Johansens 12 kubikmeter Hoegild vertikalblander har en aflæsseluge i hvert baghjørne plus en udfodringsslidske bagpå, så fuldfoderet lægges fint ud til siderne på foderbordet. Foto: Erik Kjærgaard Christensen

 

Hoegild ApS byggede en 12 kubikmeter vertikalblander i specialmål, så den kunne komme gennem de lave porte hos Jesper Øbo Johansen, Møn.       

Hos Jesper Øbo Johansen, Bomgården ved Tostenæs på Møn, bliver de 170 jerseykøer fodret med en næsten ny 12 kubikmeter Hoegild vertikalblander med to blandesnegle.

- Min gamle fuldfoderblander, som var af et andet mærke, var helt slidt op. Jeg regnede ikke med, at det var til at få en ny fuldfoderblander, som kunne komme ind gennem vore lave porte. Derfor henvendte jeg mig til Hoegild for at få min gamle blander renoveret, fortæller Jesper Øbo Johansen.

- Hoegild kom så herover og målte op i stalden. De tilbød herefter at tage min gamle blander i bytte og bygge en ny vertikalblander i specialmål, så den kunne komme ind i stalden og køre under nogle bjælker her. Jeg besluttede at sige ja tak til tilbuddet, fortsætter mælkeproducenten fra Møn.

Kun 1,90 meter bred og 2,40 meter høj

Hans nye 12 kubikmeter vertikalblander er kun 1,90 meter bred og 2,40 meter høj.

I øvrigt er blanderen malet i en Fendt-grøn farve. Blandetraktoren er nemlig en lille 60 hk Fendt traktor. Den kan i øvrigt fint trække blanderen, som er udstyret med hydraulisk betjent reduktionsgear.

Den 12 kubikmeter store Hoegild vertikalblander er desuden leveret med hærdet stål i den nederste del af blandekarret samt hydraulisk betjente modskær.

Blanderen har en aflæsseluge i hvert baghjørne plus en udfodringsslidske bagpå, så fuldfoderet lægges fint ud til siderne på foderbordet.

- Jeg synes, blanderen er robust konstrueret. Den blander fint og ensartet, og der ligger ingen foderrester tilbage inde i bunden af blandekarret, når vi har fodret - sådan som der gjorde i den gamle, fortæller Jesper Øbo Johansen.

 

IMG 7615

Jesper Øbo Johansens nye 12 kubikmeter Hoegild vertikalblander er bygget i specialmål, så den kun er 1,90 meter bred og 2,40 meter høj. Blanderen er malet i en Fendt-grøn farve, der passer til Fendt blandetraktoren. Foto: Erik Kjærgaard Christensen

Hoegild kåret som årets iværksætter

Nyheder

Bæredygtig udvikling

Dansk virksomhed går foran med bæredygtig udvikling af landbrugsmaskiner

Skabt 25 arbejdspladser

Genbrug af landbrugsmaskiner skaber danske arbejdspladser

Hoegild viser splinterny blander på Agromek

Den helt nyudviklede blander fra Hoegild ApS rummer flere nye, interessante løsninger.

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre din oplevelse af siden. Du accepterer, hvis du klikker OK. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. læs mere...