Nye blandesnegle gav to kg mælk mere pr. ko
Få dage efter, at Viggo Bloch, Varde, havde fået monteret nye Hoegild blandesnegle i sin vertikalblander, steg ydelsen. Det har givet over 1.900 kroner ekstra i mælkepenge pr. årsko.
Der er rigtig mange penge at hente ved at holde fuldfoderblanderen i orden. Det kan Viggo Bloch, Varde, skrive under på.
Blandesneglene i bedriftens vertikalblander var i foråret blevet så slidte, at en udskiftning var blevet absolut nødvendig.
- Fra nogle kolleger og naboer havde jeg hørt, at Hoegild’s blandesnegle var meget effektive og hurtige til at blande fuldfoder. Derfor kontaktede vi firmaet og bestilte nye blandesnegle til vores fuldfoderblander, som har en del år på bagen og er af et andet fabrikat, fortæller Viggo Bloch.
Han driver sin bedrift med 130 årskøer og et markbrug på 140 hektar, hvor der dyrkes græs og majs.
Hurtig ydelsesstigning og flere mælkepenge
- Du må ikke skrive, at de nye blandesnegle har resulteret i tre kg mælk mere pr. ko om dagen, men to kg har det i hvert fald givet, fastslår den vestjyske mælkeproducent.
- Selv om de gamle blandesnegle var meget slidte, synes jeg, det er tankevækkende, at nye snegle har medført så markant et løft i produktiviteten. I øvrigt kom ydelsesstigningen ret hurtigt, faktisk i løbet af blot nogle dage, lyder det fra Viggo Bloch.
Udover ydelsesstigningen har udskiftningen af blandesneglene også medført en forbedret sundhed i hans besætning.
Økonomisk har den forholdsvis beskedne investering i nye blandesnegle resulteret i en forøgelse mælkeindtægten fra de 130 køer på ikke mindre end en kvart million kroner om året - altså mere end 1.900 kroner pr. årsko.
Blandetiden halveret
Udover mere mælk i tanken har de nye blandesnegle også givet en sidegevinst i form af en mærkbart kortere blandetid.
- Inden, vi fik skiftet blandesneglene, stod blanderen og kørte i en halv time for hver blanding. Nu er blandetiden halveret, så det kun tager et kvarters tid at blande en portion fuldfoder, fortæller Viggo Bloch.
- De nye, effektive blandesnegle kræver ganske vist lidt mere trækkraft, men det betyder mindre, når ydelsen stiger, påpeger han til fortsætter:
Hoegild rykkede hurtigt ud
- Desuden giver den kortere blandetid en besparelse på både mandskabstimer, traktortimer og dieselforbrug. Med et kvarter sparet hver dag for hver blanding giver det en tidsbesparelse på 150-200 timer om året, hvis man regner med ét dagligt læs til køerne og ét læs til kvierne.
Viggo Bloch roser i øvrigt Hoegild for at være hurtige til at rykke ud og montere de nye blandesnegle, da de var blevet bestilt.
Den vestjyske mælkeproducent har haft gården ved Varde i 40 år. Han bestrider i dag flere tillidsposter i landbruget. Viggo Bloch er således bestyrelsesmedlem hos Arla, næstformand for Mejeriforeningen.
Viggo Bloch
- Selv om de gamle blandesnegle var meget slidte, synes jeg, det er tankevækkende, at nye snegle har medført så markant et løft i produktiviteten. I øvrigt kom ydelsesstigningen ret hurtigt, faktisk i løbet af blot nogle dage, lyder det fra Viggo Bloch.