Breadcrumbs

JensAndersen2

På Søgaard ved Aalestrup valgte Jens Andersen for et år siden at få skiftet blandesneglene i sin nu 13 år gamle vertikalblander. Det har givet gode resultater.

 

- De kom om formiddagen. Så skiftede de blandesneglene og lavede service på min fuldfoderblander. Om eftermiddagen var blanderen klar til brug igen, fortæller Jens Andersen, Søgaard i Fjelsø ved Aalestrup.
Han fik for et års tid siden monteret nye blandesnegle fra Hoegild ApS i sin nu 13 år gamle 24 kubikmeter vertikalblander af et andet mærke.
- Jeg havde egentlig ikke tænkt så meget på det. Blanderen kørte jo fint nok, syntes jeg. På et tidspunkt blev jeg alligevel opmærksom på, at sneglene faktisk var meget slidte, fortæller den himmerlandske mælkeproducent, der har 230 sortbrogede køer plus opdræt.

Havde hørt godt om Hoegild’s blandesnegle
- Først kontaktede jeg det firma, hvor jeg i sin tid købte blanderen, og fik deres pris for at skifte sneglene. Jeg havde imidlertid hørt flere rose Hoegild’s blandesnegle, så jeg henvendte mig også til dem for at få et bud på, hvor meget de skulle have for at sætte nye snegle i, lyder det fra Jens Andersen.
- Det viste sig, at Hoegild var konkurrencedygtig på prisen, og derfor valgte jeg dem til at komme og skifte sneglene, fortæller han og fortsætter:
- Jeg valgte den type blandesnegle fra Hoegild, som er beregnet til kompaktfoder. Det gjorde jeg for at opnå en hurtig neddeling af foderemnerne og dermed en homogen fuldfoderblanding.

Blandetiden halveret
Resultatet udeblev ikke. Blandeeffekten blev ifølge Jens Andersen langt, langt bedre. I øvrigt blev blandetiden reduceret til det halve.
- På grund af halveringen af blandetiden sparer jeg også en hel del brændstof. Desuden betyder den kortere blandetid også formindsket slitage på blandertraktoren, påpeger han.
Det har også givet mærkbare resultater inde i stalden, at der er kommet nye Hoegild blandesnegle i Jens Andersens vertikalblander.
- Køerne er blevet mere ensartede i gødningen. Desuden er mælkens fedtprocent steget lidt, og celletallet er faldet lidt, fortæller han.
- Når man har en vertikalblander, hvor kun blandesneglene er slidte, er det en billig løsning at få dem skiftet, slutter Jens Andersen.

JensAndersen1

 

- Jeg valgte den type blandesnegle fra Hoegild, som er beregnet til kompaktfoder. Det gjorde jeg for at opnå en hurtig neddeling af foderemnerne og dermed en homogen fuldfoderblanding, fortæller Jens Andersen.

JensAndersen2a 

- Hoegild kom om formiddagen. Så skiftede de blandesneglene på min fuldfoderblander og lavede service på den. Om eftermiddagen var blanderen klar til brug igen, fortæller Jens Andersen, Søgaard i Fjelsø ved Aalestrup.

Hoegild kåret som årets iværksætter

Nyheder

Bæredygtig udvikling

Dansk virksomhed går foran med bæredygtig udvikling af landbrugsmaskiner

Skabt 25 arbejdspladser

Genbrug af landbrugsmaskiner skaber danske arbejdspladser

Hoegild viser splinterny blander på Agromek

Den helt nyudviklede blander fra Hoegild ApS rummer flere nye, interessante løsninger.

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre din oplevelse af siden. Du accepterer, hvis du klikker OK. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. læs mere...