Breadcrumbs

Artikler

Lad os genskabe værdien i din gamle fuldfoderblander

Når vi sælger dig en ny fuldfoderblander, tager vi gerne din brugte blander i bytte.

Vi giver dig ovenikøbet en god pris for den.

Men du kan også vælge at få din egen fuldfoderblander genskabt i henhold til kvalitetsbeskrivelsen i Hoegild Edition konceptet.

Det foregår sådan, at du afleverer din gamle blander til vores produktionsafdeling, så forvandler vores dygtige folk den til ukendelighed.

Selvom din gamle blander er udslidt, ineffektiv, umoderne, grim, rusten og falmet, så forvandler vi den til en effektiv, produktiv og topmoderne maskine, som igen kan arbejde for dig i en lang årrække.  Men du har sparet mange penge og det er jo ikke så ringe endda, med tidens udfordringer for landbruget.

Se før og efter billederne herunder og oplev forvandlingen.

 

Hoegild ApS er en ung dansk iværksættervirksomhed, som blev grundlagt efteråret 2013.

De første maskiner blev udviklet og produceret i en staldbygning indtil væksten tog fart, og produktionen blev flyttet til lidt bedre produktionslokaler. Siden grundlæggelsen har virksomheden gennemgået en periode med stor vækst og antallet af medarbejdere voksede. Etablering af en kapitalkrævende udviklings- og produktionsvirksomhed er forbundet med store udfordringer, fordi kapital ikke er tilgængeligt for opstartsvirksomheder.

Men landmænd i store dele af Europa har bakket op om konceptet, og har på den måde været med til at sikre Hoegild en plads i markedet, og virksomheden er på vej til at udvikle sig til en af de førende producenter i Europa.
Det er vores vision at udvikle og producere nogle innovative løsninger, som kan bidrag til en positiv udvikling i landbruget. Virksomhedens forretningsmodel er baseret på cirkulær økonomi hvor produktion af fabriksnye maskiner, og genopbygning af brugte maskiner går hånd i hånd. Med forretningsmodellen løser vi to af landbrugets udfordringer, som handler om økonomi og miljø (CO2 udledning).

Effektive blandesnegle
Hoegild blandesnegle er allerede velkendte hos landbruget i en række lande. Hoegild QuickFlow blandesneglen har vist en imponerende effektivitet og er efterhånden anerkendt som en af de mest effektive løsninger på markedet.

De effektive blandesnegle medfører produktionsfremgang (stigende ydelse og bedre sundhed), ligesom det giver en besparelse på brændstofudgifterne.

Genopbygning af brugte fuldfoderblandere
Vi genskaber værdi og effektivitet i de ældre og slidte blandere. Det medfører en markant omkostningsbesparelse for den enkelte landmand. Dels er investeringen i maskinen langt mindre og dels får han en mere attraktiv pris for sin brugte fuldfoderblander.

Vi nedbringer landbrugets CO2 ved at genbruge en række dele fra de brugte maskiner. Syddansk Universitet har i en rapport beregnet at landbruget reducerer sin CO2 udledning med mere end 10 ton, for hver gang landbruget vælger en Hoegild Edition. Det svarer til CO2 forbruget for en dansk gennemsnitsfamilie.

Det er win-win for landbrugets økonomi og miljø.

Fabriksnye Hoegild Feeder
Hoegild producerer et bredt program af fuldfoderblandere fra 5 m3 som de mindste og op til de største modeller, som rummer op til 80 m3. De fabriksnye maskiner tilbydes med en række af muligheder og innovative udstyrs løsninger.

Når Hoegild levere en fabriksny maskine, tager vi gerne din brugte maskine i bytte. Vores kendetegn er, at vi ovenikøbet giver en attraktiv pris for din.

Vores servicemontører er på landevejen og kører over hele landet.

Vi udfører alle serviceopgaver for dig til fast lav timepris, eller på baggrund af et samlet tilbud. Du vælger blot, hvad der passer dig bedst.

Vore servicemontørers kompetencer spænder vidt fra helt basale serviceopgaver, til en mere avanceret rådgivning i anvendelse af PC og dataoverførsel, i forbindelse med trådløse vejesystemer.

Køber du slid- og reservedele direkte fra vores lager, sender vi meget gerne vore montører ud for at udføre service og montering.

 

 

Blandeskovl med padler, til gummiged eller teleskoplæsser

Der vil være flere meget spændende nyheder for danske kvægbrugere, når Hoegild ApS i løbet af kort tid får de første produkter hjem fra det franske firma Emily, som Hoegild ApS netop er blevet dansk importør af.

Blandt de første produkter, der kommer hjem fra Emily, vil der for eksempel være en 7,5 kubikmeter blandeskovl til montering på en gummiged eller en stor teleskoplæsser.

Blandeskovlen der er opbygget som en padleblander, vil være udstyret med en silofræser, så den kan anvendes som selvfyldende maskine, der spilder meget lidt. Selve blandeorganet er hydraulisk drevet. Når fuldfoderet er færdigblandet, åbnes et spjæld i hver side af skovlen, så udfodringen kan gå i gang. Blanderen egner sig især til at arbejde med græsensilage, men kan håndtere alle typer ensilage. Blandeskovlen fås med vejeudstyr, så der kan fremstilles præcist sammensatte fuldfoderblandinger.

Hurtig blanding

Blandingen af foderet foregår ved, at selve blandeorganet rotorer rundt og skifter rotationsretning flere gange undervejs. Dette princip giver en hurtig blanding af fuldfoderet. Vurderingen hos indehaveren af Hoegild ApS, Johnny Høgild er, at dette udstyr på nogle kvægbedrifter vil kunne erstatte traktor, læsser og fuldfoderblander.

- Jeg forestiller mig, at en padleblander monteret på en gummiged eller en teleskoplæsser, på nogle kvægbedrifter alene vil blive anvendt til at  fremstille foderblandinger til opdrættet, siger Johnny Høgild.

- Undertiden står opdrættet jo i lave stalde, så det er besværligt at komme ind med en traditionel, høj fuldfoderblander. Her vil det være meget nemmere at komme ind med en padleblander, monteret på en gummiged eller en teleskoplæsser, forklarer han. Emily-produktprogrammet omfatter blandt meget andet også grabbe til rundballer.

 Iværksætter med succes!

video

Hoegild kåret som årets iværksætter

Nyheder

Bæredygtig udvikling

Dansk virksomhed går foran med bæredygtig udvikling af landbrugsmaskiner

Skabt 25 arbejdspladser

Genbrug af landbrugsmaskiner skaber danske arbejdspladser

Hoegild viser splinterny blander på Agromek

Den helt nyudviklede blander fra Hoegild ApS rummer flere nye, interessante løsninger.

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre din oplevelse af siden. Du accepterer, hvis du klikker OK. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. læs mere...