Blandeskovl med padler, til gummiged eller teleskoplæsser

Der vil være flere meget spændende nyheder for danske kvægbrugere, når Hoegild ApS i løbet af kort tid får de første produkter hjem fra det franske firma Emily, som Hoegild ApS netop er blevet dansk importør af.

Blandt de første produkter, der kommer hjem fra Emily, vil der for eksempel være en 7,5 kubikmeter blandeskovl til montering på en gummiged eller en stor teleskoplæsser.

Blandeskovlen der er opbygget som en padleblander, vil være udstyret med en silofræser, så den kan anvendes som selvfyldende maskine, der spilder meget lidt. Selve blandeorganet er hydraulisk drevet. Når fuldfoderet er færdigblandet, åbnes et spjæld i hver side af skovlen, så udfodringen kan gå i gang. Blanderen egner sig især til at arbejde med græsensilage, men kan håndtere alle typer ensilage. Blandeskovlen fås med vejeudstyr, så der kan fremstilles præcist sammensatte fuldfoderblandinger.

Hurtig blanding

Blandingen af foderet foregår ved, at selve blandeorganet rotorer rundt og skifter rotationsretning flere gange undervejs. Dette princip giver en hurtig blanding af fuldfoderet. Vurderingen hos indehaveren af Hoegild ApS, Johnny Høgild er, at dette udstyr på nogle kvægbedrifter vil kunne erstatte traktor, læsser og fuldfoderblander.

- Jeg forestiller mig, at en padleblander monteret på en gummiged eller en teleskoplæsser, på nogle kvægbedrifter alene vil blive anvendt til at  fremstille foderblandinger til opdrættet, siger Johnny Høgild.

- Undertiden står opdrættet jo i lave stalde, så det er besværligt at komme ind med en traditionel, høj fuldfoderblander. Her vil det være meget nemmere at komme ind med en padleblander, monteret på en gummiged eller en teleskoplæsser, forklarer han. Emily-produktprogrammet omfatter blandt meget andet også grabbe til rundballer.

Emily

 

 

 

 

 

Hoegild kåret som årets iværksætter

Nyheder

Bæredygtig udvikling

- Genanvendelse af landbrugsmaskiner kan spare CO2

Skabt 25 arbejdspladser

Genbrug af landbrugsmaskiner skaber danske arbejdspladser

Eksport og vækstmotor

Hoegild vil etablere eksport og være Jyllands vækstmotor

Hoegild viser splinterny blander på Agromek

Den helt nyudviklede blander fra Hoegild ApS rummer flere nye, interessante løsninger.

Gå til toppen