Breadcrumbs

Suntetorp a

Med sine 700 Holstein årskøer hører Johan Sahlström, Suntetorp Säteri AB ved Skövde i Sverige, til sværvægterne blandt de svenske mælkeproducenter.


Besætningens størrelse er ikke usædvanlig set med danske kvægbruger-øjne. Det er derimod den 40-årige svenskers strategiske valg af robot-malkning, som jo fravælges på mange store danske malkekvægbedrifter.
Malkecentret i den kun tre år gamle sengebåsestald rummer nemlig hele 10 Lely malkerobotter. Og planen er faktisk at øge malkekapaciteten og koantallet, hvis tiderne er til det.
Vi befinder os cirka 150 kilometer nordøst for Göteborg midt imellem de to store svenske søer, Vänern og Vättern. Her er vi ikke længere nordpå, end at landbruget stadig fylder godt i landskabet, og der er ikke så få malkekvægbedrifter i området.

For et år siden investerede Johan Sahlström i en dansk fuldfodervogn fra Hoegild ApS.
- Efterhånden, som besætningen blev større, var vores gamle 30 kubikmeter blevet for lille, og til sidst var den også helt slidt op, fortæller han.
- Vi fik kontakt til det danske firma Hoegild. De inviterede os til Danmark, hvor vi var med ude hos nogle kunder og se deres vogne i aktion. Og jeg må sige, at vi blev ganske imponerede, lyder det fra den svenske kvægbruger.
Resultatet af besøget blev, at han besluttede sig for at investere i en genopbygget Hoegild Edition Feeder vertikalblander på 48 kubikmeter. Den store fuldfoderblander har tre blandesnegle og kører på tre aksler.
- Den genopbyggede blander var billigere end en fabriksny, men vil efter min vurdering kunne køre lige så længe som en fabriksny. Alle sliddelene og jo nye, påpeger Johan Sahlström.
- Den blander tydeligvis også bedre end vores gamle blander på grund af de nye blandesnegle. Hertil kommer, at vi bruger op til to timer mindre om dagen på at blande og udfodre fuldfoder sammenlignet med den gamle 30 kubikmeter blander, siger han.
- Jeg havde ingen betænkeligheder ved at handle fuldfoderblander med det danske firma. Blanderen er købt, så der er tre års service med i prisen. En af Hoegild´s servicemontører har netop været forbi og lave det første årlige serviceeftersyn på blanderen, så servicen fungerer, konstaterer Johan Sahlström med tilfredshed.
I modsætning til mange danske kvægbrugere, der typisk leaser deres fuldfoderblandere, har den svenske landmand købt sin blander. Det er økonomisk set den bedste løsning med de vilkår, der gælder i Sverige.

Hoegild kåret som årets iværksætter

Nyheder

Bæredygtig udvikling

Dansk virksomhed går foran med bæredygtig udvikling af landbrugsmaskiner

Skabt 25 arbejdspladser

Genbrug af landbrugsmaskiner skaber danske arbejdspladser

Hoegild viser splinterny blander på Agromek

Den helt nyudviklede blander fra Hoegild ApS rummer flere nye, interessante løsninger.

Vi bruger cookies på hjemmesiden for at forbedre din oplevelse af siden. Du accepterer, hvis du klikker OK. Ønsker du helt at undgå cookies, skal du slå cookies fra i din browser. læs mere...